Til forsiden
 

Vores grund

Inden vi besluttede os for at bygge et nyt hus, havde vi set på flere huse på landet med plads til dyrehold. Vi kunne dog ikke rigtigt finde noget til en pris, som vi fandt fornuftig i forhold til kvaliteten af de forskellige bygninger.

Vi begyndte derfor - efter råd fra vores bank - at overveje at bygge selv. Vi havde på dette tidspunkt, stadig et hus som ikke var solgt, men dog sat til salg. Huset blev solgt med overtagelse 14. august 2006, så lige nu bor vi i lejlighed i Brande.

Vi var enige om, at det ikke skulle være en grund i selve Brande by, men lidt på landet da det var vigtigt at der var plads til udfoldelse for hele familien. Børnene skulle også kunne fortsætte i deres nuværende skole i Brande.

Udbudet af storparceller i Brande og omegn var ikke ret stort, men gennem gode venner og bekendte fik vi et vink om nye private udstykninger i landsbyen Uhre. Uhre ligger ca. 4 km fra Brande og er kendt som en aktiv landsby. 

Vi valgte en jordbrugsparcel på ca. 5.500 m2 som Ole Sand har udstykket lige ved siden af Uhre stadion. Her får vi udsigt over marker og mulighed for at følge årstidernes skiften, samt forhåbentlig noget af den fred og ro som vi søger efter 12 år i Brande midtby.

Vi har her nedenfor indsat et par billeder af vores grund: